Skolerejse til Bjedstrup, 16. maj 2018

Efter morgenmad og turtaskepakning var tiden kommet til at indtage Himmelbjerget.

Alle børn og voksne tog bussen næsten til tops og gik så det sidste stykke vej for at beundre den smukke udsigt. En tur op i tårnet kunne det også blive til, og herefter var der frokost og leg på den store legeplads og de grønne plæner lidt længere nede.

De store børn gik hele vejen ned til Ry (det var VARMT), mens de yngste tog bussen hjem for at bade i søen og lege på skolens enorme legeområde.

Masser af hygge på tværs af klasser og skoler og dejlig aftensmad afsluttede endnu en skolerejsedag med mange oplevelser.